Indretning i elegant forening af tradition og moderne dansk design.
Broløkke Herregård blev i 2021 købt af en familie, som ønskede at skabe Danmarks smukkeste herregård. Med hjælp fra nogle af landets dygtigste arkitekter og lokale håndværkere, er Broløkke Herregård forvandlet til et magisk sted igen. Med stor respekt for eksisterende bygninger og landskab har de udviklet og projekteret de nye bygningsfaciliteter i de fornemme historiske rammer.
Dansk design på værelserne
Der er lagt vægt på at indrette med danske designklassikere, der repræsenterer den stolte skandinaviske håndværkstradition, der kendes verden over.
Louise Riising fra Hey Home har stået for indretningen af værelserne og valgte den væghængte vitrine model N4 fra Color-serien. Denne vitrine serie er kendetegnet ved at have samme farve udvendig som indvendig og både hængsler og greb er i messing.
Klassiske farver til vitrineskabe
Vitrineskabene præsenteres smukt i kombination med de øvrige danske klassikere som Carl Hansen, FDB Møbler og Gubi. Farverne er nøje afstemt og udvalgt af Interior Designer Louise Riising Med reference til de nordiske almuefarver er valget af farver til vitrineskabene med til at bevare originaliteten i Broløkke Herregårds moderne og stilrene lejligheder.